German
Klik for at komme til forsiden
Dansk
English

Alkohol og narkotikapolitik

 

Denne alkohol- og narkotikapolitik gælder for alle virksomheder i Nordcarrier Group; Nordcarrier A/S, Nordcarrier Scandinavia A/S, Nordcarrier Continent A/S. Gruppen vil herefter blive omtalt som Nordcarrier.

 

POLITIK
Som udgangspunkt er alkohol, narkotika og rusmidler ikke tilladt i arbejdstiden på Nordcarrier. Undtagelser til denne regel er, at der kan serveres og nydes alkohol ved særlige lejligheder; mærkedage, jubilæer, fødselsdage og receptioner. Det er ligeledes tilladt, at de kontoransatte i Nordcarrier fredag mellem klokken 15.00-16.30 kan nyde en enkelt «fredagsøl».


Det er afgørende for Nordcarrier at undgå ulykker samt sikre, at virksomheden kan leve op til kundernes krav om kvalitet og leveringsdygtighed. Alle underleverandører og chauffører skal derfor acceptere virksomhedens alkohol- og narkotikapolitik og indvillige i, at ledelsen kan foretage en alkoholtest ved mistanke om, at en medarbejder er påvirket i arbejdstiden.

 

FOREBYGGELSE
For at forebygge alkohol- og rusmiddelproblemer orienteres alle medarbejdere om Nordcarriers politik på området ved ansættelse, på personalemøder og i virksomhedens personalehåndbog. Vi opfordrer alle medarbejdere til at bidrage med åbenhed og dialog om emnet, så vi i fællesskab kan afhjælpe opståede problemer hurtigst muligt.

 

ALKOHOLPROBLEMER
Nordcarrier har et beredskab til afhjælpning af alkoholproblemer blandt medarbejderne. Det er Nordcarriers holdning, at en medarbejders misbrug ikke bør føre til afskedigelse, før misbruget har været forsøgt stoppet.


Henrik Mikkelsen, Peter Kristiansen og Anders Harrild er nøglemedarbejdere i forhold til at yde hjælp til ansatte med alkohol-, narkotika-, eller rusmiddelproblemer. Alle medarbejdere kan trygt henvende sig til en af de tre nøglemedarbejdere i tilfælde af misbrugsproblemer.


Henrik, Peter eller Anders kan, udover at tilbyde hjælp til medarbejderen, informere medarbejderen om de konsekvenser, misbruget kan få, hvis hjælpen ikke virker.
Nordcarrier kan beslutte at tilbyde medarbejderlån til medarbejdere, der har så alvorlige problemer, at omkostningskrævende behandling skønnes nødvendig.

 

Nordcarrier A/S, Færgevejen 2, 3390 Hundested | T: 4797 5000 | F: 4797 5001 |  info@nordcarrier.dk | www.nordcarrier.dk | CVR: 28657811